Af Bo Mouritzen, Byrådsmedlem, Enhedslisten i Sorø
Den 20. juli giver Flemming Greve i et læserbrev udtryk for, at han ikke er enig i mit principielle standpunkt omkring overvågning. Fra Enhedslisten finder vi altid en glæde i, at der kan skabes en debat om principielle spørgsmål. Det er, når modsætningerne og nuancerne drøftes, at lokalpolitikken får mulighed for at udvikle sig.
Når vi diskuterer overvågning, er der to tilgange. Den ene er ren økonomisk, og det er den vinkel som Flemming primært lægger for dagen. Overvågning hindrer hærværk, så kan midler i stedet bruges på for eksempel renovering af skoler og varme hænder.
Fra Enhedslisten er vi helt enige i, at den kommunale bygningsmasse i Sorø har det ualmindeligt skidt, grænsende til misvedligeholdelse. Det kan blandt andet ses på Holbergskolen og Ruds Vedby Skole, der begge trænger til en gennemgribende renovering.
Men det er altså ikke sådan, at overvågning er gratis. Alene opsætningen af video på Frederiksberg Skole og centralstyring og andre tiltag forbundet med overvågningen, kommer i 2018 til at koste 2.758.725 kr. Hertil skal lægges vedligeholdelse og drift, ligesom der vel skal afsættes ressourcer til at gennemse billederne, hvis de på nogen mådeskal have en effekt.
Det er ressourcer, der går fra bygningsvedligehold og anden anlægsvirksomhed. Læg hertil, hvad der i forvejen er installeret, og hvad det koster at vedligeholde samt modernisere grejet. Det er rigtigt mange penge Sorø Kommune bruger på en indsats, som ikke er evalueret og som ingen har stillet spørgsmåltegn ved – før Enhedslisten.
Enhedslistens konklusion på den økonomiske tilgang til overvågning er, at vi ikke kender effekten af de penge vi bruger, eller om de kan bruges bedre.
Det andet spørgsmål handler om retten til at leve et liv uden overvågning, og om eventuelle fordele ved overvågning opvejer begrænsningerne i den enkeltes frihed.
Der er i dag intet belæg for at påstå, at øget overvågning mindsker kriminalitet eller hærværk.
I London, der tilsyneladende er verdens mest overvågede by, bliver hver borger fotograferet 300 gange dagligt. Det svarer til hvert 3. minut, hvis man er i det offentlige rum 16 timer om dagen.
Alligevel har London et stærkt voksende kriminalitetsproblem. Der er en voldsom stigning i drab, vold og hærværk. Så meget at politiet har kaldt det en epidemi. Kameraer har altså kun den effekt, at nogle tror det virker præventivt, men der er ikke bevis for det. Hvad vi derimod ved virker præventivt er, at der er mennesker og ikke mindst, et samfund med et godt velfærdssystem.
Problemet ved overvågning er, at den ikke kun er i gang, når der er nogle, der laver noget ulovligt. Den er på hele tiden.
Det vil altid åbne for risikoen for et misbrug, men det har samtidigt en psykisk påvirkning af vores adfærd. Vi bliver simpelthen mindre frie. Derudover bliver overvågning både brugt og misbrugt. Søgefunktioner på Google, Facebookopslag mv. er eksempler på, at noget så uskyldigt som vores dagligdag eller søgehistorik, kan og vil blive misbrugt af grådige og skruppelløse mennesker. Derfor er der al mulig grund til, at være på vagt overfor et overvågningssamfund.
