Sorø Bibliotek er med, når Det kongelige Bibliotek inviterer til International forfatterscene mandag den 15. maj kl. 19:00 til 20:30. Hovedpersonen er forfatter Annie Ernaux i samtale med litteraturformidler, forfatter og vært for Kulturen i P1,Tore Leifer.
Den prisvindende franske forfatter Annie Ernaux er født i Normandiet og står i dag som en af Frankrigs største nulevende forfattere. Hun er kendt for sine selvbiografiske romaner, hvor hun udforsker temaer som familierelationer, erindring, seksualitet, lidenskab og skrift, samtidig med at hun altid er politisk og optaget af klasse og kønsroller.
Centralt i forfatterskabet står romanen Årene, der udkom i 2008 i Frankrig, og i en dansk oversættelse i 2021 på Gads Forlag. Værket fortæller forfatterens personlige livsforløb samtidig med det bliver en stor fortælling om Frankrig op gennem det 20. århundrede set gennem Ernaux’ perspektiv.
Annie Ernaux blev i efteråret 2022 tildelt Nobelprisen i litteratur “for sit mod og kliniske skarphed, med hvilken hun afdækker den personlige erindrings rødder, fremmedhed og kollektive rammer.”
Book gratis billet på www.soroebib.dk