Den Kongelige Opera gæster traditionen tro Akademihaven, når en håndfuld sangere drager på turné i sommerlandet. Det sker den 10. august kl. 18.
I år kan man opleve Palle Knudsen, baryton, Peter Lodahl, tenor, Ylva Kihlberg, sopran, Inger Dam-Jensen, sopran, og Hanne Fischer, mezzosopran og konferencier, med Carol Conrad på klaveret. De vil synge uddrag fra Operaens repertoire i sæson 2013/2014, der omfatter bl.a. Cavalleria rusticana & Bajadser, Don Juan, Rusalka og Le Grand Macabre.