I den nye særudstilling på Sorø Museum kan du få historier om, hvordan kaffen blev fundet, hvordan den er blevet anvendt igennem århundrede og om dens popularitet i Danmark.
Kaffen kom til Danmark i 1660’erne som en drik for absolut de få, der havde råd til den. Der var ikke enighed om, det var en sund eller usund drik. Eller om, hvordan man tilberedte og drak kaffe. I udstillingen er f.eks. historien om en kone fra landet, der spiste kaffegrums, fordi hun ikke vidste bedre.
Der er også historier om rationering på kaffe og historien om, hvorfor den blå emaljekande hedder Madam blå.
Udstillingen bugner af kaffestel. Kopper med underkopper, kaffekander, flødekander og sukkerskåle.
Med og uden guldkant, blomster, sommerfugle og geometriske mønstre. Alle dele er fra Museum Vestsjællands samling.
Der er åbent til Kaffepause i museets almindelige åbningstid.
Dit Sorø var på visit…