Kendt i gourmet-kredse
Martin fremstiller den bedste italienske is. Han er kendt i gourmetrestauranter, hvor han leverer sin håndlavede is.
Som Martin siger: ”Jeg skal aldrig være en stor is-producent, men jeg vil fremstille den bedste is med gode håndværksmæssige traditioner”.
Det kan være, at du allerede har smagt Martins is, hvis du har været på nogle af de meget fine restauranter i København.
Martin er specialist i unik is og fremstiller f.eks. asparges is, som kan serveres til laks. Den is som Martin fremstiller, er så god, at gourmetrestauranterne ikke kan gøre det bedre selv. Men du får ikke Martin til at fortælle, hvilke restauranter som serverer hans is.
23 år og direktør
Martin har fået italiensk is ind med modermælken. Han mor, Birgit Larsen, begyndte at fremstille italiensk is allerede tilbage i 1995, hvor hun købte en lille produktionsvirksomhed.
Martin har altid været med til at producere is. Han kender derfor alle de hemmelige opskrifter og ved, hvordan man opnår høj kvalitet og fantastisk smag.
Martin har pr. 1. januar overtaget virksomheden, og den er nu flyttet i nye lokaler på Grøftevej i Sorø. Et besøg hos Martin afslører, at der er tjek på tingene og vi andre kan glæde os over, at man kan få fantastisk håndlavet is på Sorø Torv.