I forbindelse med Allehelgen har Sorø Sognegård inviteret Sognepræst Lise Trap til at komme og fortælle om den kærlighed, som døden ikke tager med sig.

Det sker onsdag den 30. oktober 2013 kl. 15.

Gennem de senere år er der kommet afgørende nye vinkler på, hvordan sorg forstås. Sognepræst Lise Trap udgav i foråret ’13 bogen “Hjertebånd. Om at leve med sine døde”. Tidligere har hun skrevet “Sorg. Den dybeste ære glæden kan få”.

Med udgangspunkt i egne og andres erfaringer vil Lise Trap fortælle om sorg. Hvad ved vi i dag om, hvordan mennesker lever med store sorger, hvorfor skal sorg ikke nødvendigvis overstås, og hvordan kan omgivelserne støtte den langsomme og svære proces, det kan være at nå frem til at leve et godt liv med mange glæder, samtidig med at man lever med den dybeste sorg.

Alle er velkomne og arragementet er gratis.

hjertebaand