De to Sorødrenge Jannick Wly Andersen og Rasmus Lind hentede ligesom pigerne guld ved weekendens regatta i Holstebro. Rasmus roede med på Holstebros dobbeltfirer på lige fod med Jannick Wly Andersen. Holdet vandt begge dage – lørdag i senior klassen og søndag over Roskilde / Hvidovre i junior klassen. Rasmus og Jannick er begge med i en gruppe blandt andet med Holstebros Oliver Schiltknecht, Fredrik Geertsen Lund og Oscar Burwill, som vil forsøge at blive udtaget til Baltic Cup, som foregår i Kruszwic, Polen d. 29-30 september. Udtagelsen foregår på Bagsværd sø lørdag d. 15 august.

Jannick Wly Andersen roede også på Holstebros otterhold og vandt begge dage. Rasmus Lind roede i Holstebro også sin single sculler som han begge dage vandt suverænt foran henholdsvis Roskilde og Bagsværd. Rasmus, som lige er hjemkommet fra Irland, starter nu på sports-efterskole i Holstebro, hvor han får et ophold med daglig rotræning i Holstebro Roklub.

Peter Skou roede single sculler, dobbeltsculler med Leander Kalizan, Roskilde og dobbeltfirer med Leander Kalizan, Emil Nielsen og Magnus Dollerup – alle Kraftcenter Roskilde, hvor drengene afsluttede med guld om søndagen i dobbeltfireren.

Foto: Oliver Schiltknecht og Frederik Geertsen Lund, begge Holstebro, Jannick Wly Andersen og Rasmus Lind, begge Sorø vinder guld. Foto: Tina Aagren.

 

foto: Tina Aagren