Mødrehjælpen har søndag opsat de to Ønsketræer i Svegård Bog & idé Legekæden og deres butik i Tinggade 3, Ringsted.
De er dækket med gaveønsker, der er skrevet ind i julekort, som de søde børn i SFO’en Asgård endnu en gang så flittigt har lavet.
“Vi har modtaget 75 gaveønsker i Sorø Kommune og 98 gaveønsker i Ringsted kommune, så det totale antal bliver 173 gaveønsker. Det er væsentligt højere end sidste år, hvor der var 148 gaveønsker. Vi tror at det kan skyldes covid19 som på mange områder har presset børnefamilierne over hele landet, specielt på økonomien,” siger formand Carli Hækkerup.
“Vi håber at der igen i år vil være gavmilde mennesker, som vil “plukke” ønskerne fra de 2 træer, indkøbe ønsket på julekortet og aflevere det indkøbte i enten Svegård Bog & idé Legekæden i Sorø eller i vores butik i Ringsted,” tilføjer hun.
Foto: Mødrehjælpen