Af Bo Mouritzen, Enhedslisten i Sorø
Vi tog alle de børn, der løb frit omkring
Vi puttede dem ind i udslidte rum, der passede de få
Mindst 8 timer i institution fra de er helt små
tre – fire timer til familie, fritid og kærlighed kunne de nå
De skulle sidde stille på stole, og holde deres mund
De skulle lære at regne, læse og forstå, at disciplin er her for en grund
så de kunne blive en god arbejdskraft og skabe rigdom for få
naturen skal ud, forbruget skal ind, det var aldrig meningen de skulle løbe frit
Vi fjernede legen som udvikler børnenes nysgerrighed
Og undre os over at sygdom, både fysisk og psykisk er kommet i dens sted
Men sygdom er penge værd, mens legen alene giver glæde til store og små
Glæden kan komme kvit og frit, Den kan vi ikke tjene tilstrækkeligt på
Vi gav de bare fødder sko, så de ikke skulle mærke den jord, de lever på
Vi fortalte børnene, de skulle sidde stille, når de gerne ville lege eller gå
De bliver opdraget og lærer at sige undskyld og tak
At der er gode og onde, os og jer og venner er ikke alle og enhver
Vi tog al deres fantasi og vildskab fra dem, lukker dem inde den ganske dag
Sol og regn skærmes med vinduer af
derfor har vi tæmmede børn i dag