PRESSEMEDDELELSE
Sorø Kommune vil styrke indsatsen over for erhvervslivet og erhvervsudviklingen i kommunen. Det skal blandt andet ske gennem en tættere dialog med erhvervslivet.
Kommunen inviterer derfor lokale erhvervsledere til nytårskur på rådhuset den 11. januar 2010. Her håber man på at få gang i en god dialog om, hvordan Sorø fastholder og styrker sit attraktive lokale erhvervsklima, og høre mere om, hvad erhvervslivet ønsker sig af kommunens fremtidige erhvervsindsats.
På mødet vil borgmester Ivan Hansen og kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen desuden præsentere den fremtidige organisering af erhvervsindsatsen i Sorø Kommune, og der vil være premiere på en ny kortfilm om mulighederne for især vidensvirksomheder i kommunen.
Praktiske oplysninger
Nytårskuren er et åbent arrangement for erhvervsledere i Sorø Kommune. Nytårskuren holdes tirsdag den 11. januar kl. 17-19 i Borgerservicecentret på Sorø Rådhus, Rådhusvej 8, 4180 Sorø.
Erhvervsledere kan tilmelde sig ved at sende en mail til Karin Heilesen på kahe@soroe.dk senest torsdag den 6. januar 2011.