Er du uddannet optiker? Vil du bruge din viden til at give kunderne den bedste synsløsning og yde en kundeservice ud over det sædvanlige? Så er du måske den nye kollega, de er på udkig efter til Nyt Syn i Sorø.
Hos Nyt Syn Sorø er fagligheden i højsædet, vi laver grundige synsundersøgelser og tager os tid til at finde den helt rigtige løsning til vores kunder. Når kunderne går ud af butikken, er det vigtigt for os, at de føler sig trygge, glade og klogere på deres syn. Vi er en del af den frivillige kæde Nyt Syn, hvilket betyder, vi selv ejer butikken og selv bestemmer hvilke stel, vi har i butikken. Du får derfor mulighed for at tilbyde kunderne helt personlige løsninger. Som en del af Nyt Syn kæden tilbyder vi kunderne kvalitetsglas fra ZEISS, og vi benytter ZEISS’ avancerede måleudstyr.
Som vores nye optiker kommer du til at arbejde med synsundersøgelser, salg, kundeservice og værkstedsopgaver. Du kan derfor se frem til en varieret hverdag med mange forskellige opgaver. Du skal være empatisk og serviceminded, sikre kunderne en tryg og fyldestgørende synsundersøgelse og være tillidsvækkende i din kommunikation. Du brænder for hele processen fra synsprøve til salg og efterservice, og du er god til at skabe relationer.
Som person forventer vi, at du er meget selvstændig, positiv, imødekommende og proaktiv, og du tager ansvar for dine opgaver. Du er løsningsorienteret, stabil og omstillingsparat. Du kan se frem til et spændende og udfordrende job i et uformelt lille team, hvor vi er stolte af vores faglighed og går højt op i, at vores kunder får kvalitet, sundhed, komfort og øget livskvalitet.
Der er tale om en fuldtid eller deltidsstilling, og ansættelsen er hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at høre mere om den, så kontakt Thomas Waagø på tlf. 20271335 eller på mail: thomaswaagoe@gmail.com
