Elsker du at blive forkælet fra top til tå, så er der gode nyheder i vente. Den 1. april 2022 åbner Frisør AcaPella for en stor udvidelse med to nye kollegaer, så lige om lidt kan du nyde at få en luksusforkælelse midt i Sorø.
Bettina, Pernille og Cecilie har nemlig indgået et samarbejde med Beauty By Thinne og Evexia Care. Der er åbnet helt op til den tidligere klinik, som nu er forandret til to behandlerrum.
Beauty By Thinne står klar med lækre ansigtbehandlinger, gelenegle og -lakering m.m. Evexia Care kan tilbyde en enestående mulighed for en NEO session, hvor der er fokus på dig selv og dit velvære. En session er baseret på struktureret vand som resonerer med din krops celler – det er vejen til bedre velvære, sundhed og mere energi.
Ja, som I kan se, der er masser af godt i vente – og så med gode parkeringsmuligheder – lige midt i dejlige Sorø.
Der holdes åbningsreception fredag den 1. april fra kl. 14. Så skriv denne dato bag øret og kig forbi. De glæder sig til at se jer!