Allerede til næste weekend kan du hos Butler Vin komme og købe nogle af de nye spændende oste og Tapasbokse fra Ostebørsen i Vemmelev.
Der vil være et lille udvalg af forskellige oste i blandede prisklasser til at starte med. Butler Vin vil så se, hvordan det bliver modtaget, og i hvilken retning de skal gå med hensyn til ostetyperne.
Der kan selvfølgelig også laves bestilling på oste, som ikke lige er i butikken. De kommer så med bestillingen til den kommende torsdag.
Tapaskasser kommer i to varianter til at starte med – en med 3 slags ost, 3 slags charcuteri og 3 slags tilbehør for 125,- til 2 pers. Den anden er luksusudgaven med 3 charcuteri, 5 oste og 5 slags tilbehør i en luksus kvalitet til 225,- for 2 personer.
Især her i starten skal der bestilles senest tirsdag, for at maden kan komme med til levering i løbet af torsdagen, så alt kan være klar til afhentning i weekenden.
Ostene vil være pakket med priser og er klar til, at man kan købe dem med hjem med det samme, når man er inde hos Butler Vin.
Som sagt starter de i det små og er lydhør for udvidelser mht. varesortimentet. De glæder sig i hvert fald til at forhandle de lækre oste fra Ostebørsen, fortæller Mona Langvad, der ejer Butler Vin.