“Efter snart 50 år bag disken, er kroppen ikke hvad den har været, men butikken er min bedste medicin,” meddeler Inge Hansen fra Sy & Rens.
Butikken på Absalonsgade 7 indskrænker derfor åbningstiderne lidt. Fra onsdag d. 25. maj vil butikken således været lukket ONSDAG og TORSDAG.
Så saml indkøbene til mandag og tirsdag eller fredag og lørdag. Der vil altid være mulighed for at bestille varer til afhentning, eller sende til pakke Box.
“Vi elsker vores hyggelige butik og møde med alle vores dejlige kunder. Så derfor forsætter alt som vanligt,” fortæller Inge Hansen, der deltager i Korsørs kreative midsommermarked den 18. og 19. juni.
Sy & Rens har travlt med at sy og strikke nye modeller. Der er bestilt nye julestoffer og Årets Julehjerte og Træ er på tegnebrættet. Så alt forsætter som vanligt blot med en ekstra lukkedag om ugen.
Følg Sy & Rens på Facebook og tjek hjemmesiden for åbningstider, hvis du kommer langvejs fra.
Foto: ABW