Sorø Musiske Skole starter ny sæson snart, og seneste frist for tilmelding til et af de mange hold er onsdag den 1. juni 2011.
Legestuen er den musiske skoles tilbud til børn i alderen 2 – 9 år. Holdundervisningen stimulerer og bygger videre på børnenes egen glæde ved at udfolde sig musikalsk gennem sang og bevægelse. De forskellige musikalske byggeklodser, melodi, rytme, form og klang, udforskes.
Sorø Musiske Skole tilbyder også undervisning i mange forskellige instrumenter:
Fra 2. klasse: Violin, bratsch, cello.
Fra 3. klasse: Klaver, klassisk og rytmisk akustisk guitar, slagtøj, blokfløjte, tværfløjte, klarinet, messingblæsere.
Fra 4. klasse: Sang, obo, saxofon.
Fra 5. klasse: Kontrabas, el-bas.
Fra 6. klasse: El-guitar.
Tilmelding på hjemmesiden.