Sorø Klosterkirkes Drenge- og Mandskor optager nye sangere efter sommerferien.
“Der bliver åbnet for de helt unge drenge ned til 0. klasse til en korskole. Her lærer sangerne en masse gode sange og kanons. Vi arbejder med hørelære og leger med noder og solmisation”, fortæller Merethe Lammert Køhl Hansen, organist og dirigent.
Korskole 0.-3 kl. øver tirsdage kl. 15-16 (3. kl. til 16.30) startende 27. august.
Koncertkoret er drenge- og mandskoret tilsammen. Her synger koret til gudstjenester og aftensang i Sorø Klosterkirke og til koncerter både i Sorø og i ind- og udland. Koret rejser bl.a. på korrejse til Berlin og Prag til oktober og deltager i mange aktiviteter. Der er optagelsesprøve, og korarbejdet er lønnet.
Drengekoret 4. kl. – stemmen går i overgang øver torsdage 15-17.30 startende 22. august
Mandskoret øver torsdage 16.45-19.00.