Soraya Hudpleje tilbyder en urtedybdepeeling, der hedder Schrammek GREEN PEEL, udviklet af den tyske læge og dermatolog Christine Schrammek. Urtepeelingen er senere videreudviklet af opfinderens datter, som også er dermatolog. Urteblandingen består af nøje udvalgte urter, pakket med enzymer, mineraler og vitaminer, som masseres ind i huden. Resultatet er en mere ren, fast og ensartet hud, med reduktion af solskader, ar, rynker, urenheder mv.
“Behandlingen kan varieres, så den tilpasses forskellige hudproblemer”, siger indehaver Helle Jensen, der blev Schrammek-certificeret i 2013.
“Man kan hos mig vælge mellem to forskellige intensiteter, Classic eller Energy. Når man vælger den klassiske GREEN PEEL, skal man tage en uge ud af kalenderen, i forhold til anstrengende fysiske aktiviteter, så huden kan komme sig i ro og fred. Energy-behandlingen er lidt mildere, dog kræver begge behandlinger særlig forberedelse og nærmere forklaring”, tilføjer Helle.
Nederst i opslaget kan du se en video om behandlingen.
Helle Jensen har haft hudklinikken i Sorø siden 2012. I 2016 flyttede hun klinikken fra de landlige omgivelser i Døjringe ind i bymidten på Rolighed.
Du er altid velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har spørgsmål til urtepeelingen eller nogle af de andre behandlinger, som Helle tilbyder i klinikken.