Comwell meddelte i går, at de fra 1. januar 2020 overtager driften af Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense og af kongresfaciliteterne i musik- og teaterhuset ODEON. Det bliver Comwell Sorøs nuværende hotelchef, Ninna Stæhr-Petersen, der kommer til at stå i spidsen for de mange nye aktiviteter i Danmarks 3. største by. Ny hotelchef på Comwell Sorø bliver Kuno Junker, der i fritiden ynder at trekke i højden.
Fra 1. januar 2020 får Comwell Sorø ny hotelchef. Det bliver Kuno Junker, der siden august 2019 været ansat som restaurantchef på hotellet, der i fremtiden skal varetage den daglige ledelse af det fine hotel i Sorø.
Kuno er uddannet butler og har en WSET2 vinuddannelse samt en akademiuddannelse fra Copenhagen Business Academy med fokus på ledelse, salgscoaching og oplevelser. Han har en bred erfaring inden for branchen, hvor han bl.a. har arbejdet 3 år på D´Angleterre som bar- og roomservicemanager. Derudover har han været ansat som vært og tjener på Rolighed, der er A.P. Møller-Maersks ledelsescenter, samt driftsansvarlig på Hotel Bretagne.
Comwell Sorøs nye hotelchef glæder sig til de nye udfordringer:
“Jeg glæder jeg mig til at komme i gang, for Comwell Sorø er et fantastisk hus med en flok fantastiske mennesker. Her er godt nu. Men stedet har fortsat stort potentiale. Comwell har på kort tid vundet mit hjerte og ikke mindst Sorø. Virksomheden er et professionelt tag over hovedet, der giver den enkelte medarbejder ressourcer til at udvikle sig selv og dermed forretningen,” siger Kuno Junker.
Kuno er 33 år og bor sammen med sin kæreste på Nørrebro i København. Sammen venter de sig deres første barn til december. I sin fritid tager Kuno gerne langt væk fra civilisationen – og så højt oppe som muligt – for at trekke. Desuden er han en dedikeret amatørkok, der elsker at eksperimenterer.