Malou Eide Malmdorf (42) er pr. 1. august ansat som afdelingsleder for mellemtrinet (4.-6. klasse) på Sorø Privatskole.
Som en del af sin nye ledelsesopgave skal Malou sammen med skolens lærere videreudvikle skolens kompetencecenter for at sikre, at eleverne løftes fagligt. Hun fortsætter i sin funktion som IT-vejleder og som Exams Officer for den internationale engelskeksamen Cambridge IGCSE.
Malou har været ansat som lærer på skolen siden 2015. Hun blev færdiguddannet lærer i 2007 i fagene dansk, engelsk, religion og idræt.