Man kan nu søge om tilskud fra Omstillingspuljen, der tilbyder hårdt ramte virksomheder op til 1,5 mio. kr. i tilskud til innovation og omstilling som følge af Covid-19-krisen.
Puljen har særligt fokus på at hjælpe virksomheder inden for turismebranchen og oplevelsesøkonomien, såsom restauranter, hoteller og konferencecentre, men der er åbent for, at alle ramte virksomheder over hele landet kan ansøge.
Puljen kan bl.a. søges som tilskud til investeringer i:
• Tilpasning eller omstilling af forretningsmodel, fx til nye/ændrede markeder, kunder, produkter, grøn omstilling/bæredygtighed og digitalisering
• Samarbejder på tværs af virksomheder og værdikæder
• Kompetenceudvikling
• Køb af udstyr, fysisk ombygning/materialer
• Nye digitale eller bæredygtige løsninger, fx til crowd management, digitale møder/konferencer
Deadline for ansøgning: 13. november kl. 24.00. Læs mere her.