Dylan fans har noget at glæde sig til i starten af november, hvor der er Dylan aften. Derudover byder november på en perlerække af kunstnere fra Erann DD og Ester Brohus til Kirsten Siggaard og Rasmus Nøhr.
Den 2. november. Dissing, Dissing og Las spiller Bob Dylan på Kulturcafé Ludvig. Jonas Dissing spiller akustisk guitar og mundharpe, Rasmus Dissing synger og spiller klaver, og Las spiller el-guitar. Desuden medvirker Jesper Elnegaard på trommer og Nikolaj Stoor på bas. Før koncerten viser Victoria Teatret Dylan filmen “No Direction Home” af Martin Scorsese.
Den 3. november slår Vesth Huset døren op til endnu en søndag eftermiddag i musikkens tegn – denne gang med de sydfynske troubadurer Valbak og Løven. Der er mulighed for at synge med under spisningen.
Den 8. november giver Erann DD koncert på Kulturcafé Ludvig.
Den 10. november spiller jyske Ester Brohus op til brunch på Kulturcafé Ludvig. Mellem numrene fortæller Ester Brohus anekdoter fra hendes liv med musikken.
Den 15. november giver Hanne Boel koncert på Kulturcafé Ludvig.
Den 17. november lægger Keld og Hilda vejen forbi Vesth Huset til en herlig eftermiddag med alle de kendte hits kædet sammen af muntre historier fra familiens liv med musik.
Den 21. november synger Bente Kure viser, akkompagneret af Leif Ernstsen på harmonika. Det sker i Vesth Huset.
Den 23. november besøger Peter Smed Andersen Country Klubben Kaktus med sit band. Arrangementet indledes med flæskesteg og ris a la mande kl. 18.30.
Den 24. november. Vesth Huset er vært, når Kirsten Siggaard serverer en cocktail af sine tre Grand Prix ettere, country hits fra Patsy Cline og flotte fortolkninger af Edith Piafs repetoire krydret med lidt julemusik.
Den 30. november. Rasmus Nøhr besøger Kulturcafé Ludvig med nyt materiale, men mon ikke der også bliver lejlighed til at genhøre hits som ”Sommer i Europa”, ”Det glade pizzabud” og ”Fra kæreste til grin”.