Sorø Handel og Service vil gerne gøre julefesten ekstra festlig, når juletræet tændes på Torvet søndag den 26. november kl. 16.30.
Derfor efterlyser de, at alle børn tager nissehuer på og deltager i det store optog, som starter fra Rådhuset kl. 15.45.
Storgade bliver lukket for biler kl. 13. Normalt er det fra morgenstunden, at bymidten afspærres ved større events. Men for ikke unødigt at hæmme butikkernes juleomsætning, er afspærringen i år udskudt til kl. 13.
Dvs. bilisterne skal være særligt opmærksomme på, at parkerer de i bymidten efter kl. 13, kan de først komme ud igen, når juletræstændingen er slut, og alle små og store nisser er gået hjem.
Butikkerne holder åbent denne søndag kl. 11-18, så der er rig lejlighed til at fylde poserne med julegaver.