DN Sorø deltager i Naturens Dag, hvor også Kongskilde Naturcenter fejrer jubilæum.
Hvornår: søndag d. 11. september 2022 kl. 10.00-15.30.
Velkomst og reception kl. 10.30.
Hvor: Kongskilde Naturcenter, Skælskørvej 29
Om programmet
Dagens program starter med en åben reception kl. 10.30 som en officiel markering af jubilæet og derefter er der naturoplevelser og aktiviteter for alle sanser.
Du kan blandt andet:
• Prøve naturstien med sanseoplevelser for de mindste børn
• Hoppe i en kano og opleve Frederikskilde Strand fra vandsiden
• Hilse på Små Klimamonstre og få indsigt i klimaet i børnehøjde
• Få en snak med Klimakaravanen og blive klogere på klimaet i voksenhøjde
• Blive dus med naturvidenskab med En naturvidenskabelig rejse langs Susåen
• Fiske i Mølledammen og møde små og store dyr i søen
• Se Eco Islands flydende haver og høre om vandkvalitet, økosystemer og biodiversitet
• Hilse på Eco Island, der bruger naturen til at skabe bæredygtige løsninger der genopbygger naturen og klimaet lokalt og globalt
• Gå med på jagt efter vilde urter i naturens spisekammer
• Blive klogere på de lokale fugle i skoven og ved vandet
• Få ideer til hvordan du kan gøre din have vild
• Mød Sorø Grejbank og se deres flotte tipi-telte, båludstyr og kanoer
• Lave mad på bål
Mød Danmarks Naturfredningsforening Sorø, Klimakaravanen, Små Klimamonstre, Eco Island, Kongskilde Naturcenters frivilliggruppe og daglige medarbejdere, Sorø Grejbank, Dansk Ornitologisk Forening, Sorø Kommunes Vild med vilje, Trygfonden og mange andre.
Se hele programmet på DN Sorøs facebookside.
Praktisk:
Arrangementet foregår ude, så tag tøj på, der passer til den danske sensommer
Parkering foregår på Skælskørvej 34. Følg stien under Skælskørvej som leder sikkert til Kongskilde Naturcenter. Der er handicapparkering ved Skælskørvej 29.
DN Sorø glæder sig til at se jer!