Af Pia Hvid, Frigængerne – Næstformand i Børn og Undervisningudvalget
Hvis ikke det var så trist for demokratiet, så ville denne ”debat” være sindssygt morsom.
Ældre byrødder rundt om i landet skælder de unge politisk aktive ud for at være naive og urealistiske i deres ønsker og visioner, og nogle mener endda, at de unge skal blande sig helt uden om politik på grund af deres unge alder.
Siden hvornår er vi ældre politikere blevet alvidende orakler, der kender det endegyldige svar på livet, universet og alting? (Altså, jeg ved selvfølgelig godt, at svaret er ”42”, men det er ikke superlet at skabe politik ud fra.)
Er vi ældre politikere i virkeligheden ikke i fare for at gro fast i holdninger og tilgange, der ikke altid er tidssvarende længere, fordi samfundet udvikler sig, og vi på visse områder ikke længere har helt fingeren på pulsen?
Vi har et kæmpe behov for dialog mellem unge og ældre politisk aktive for sammen at kunne udvikle politik, der passer til den virkelighed, der er nu.
Vi har brug for at høre de unges stemmer og visioner, så vi kan inspireres og oplyses bedre om det, der sker i deres verden nu om dage. Det er ikke en kamp mellem ”dengang jeg var barn” og ”ungdomslivet nu”, men et samspil.
De unge har en masse inspiration og energi at bidrage med, og os ældre har tilsvarende en masse erfaring og politisk indsigt at bidrage med, og sammen kunne vi skabe mere visionær og tidssvarende politik på mange områder.
