Den 5. april kl. 19 holder Jørgen Mogensen et kulturhistorisk foredrag på Cafe Corner i Dianalund Centret. Man skal hente billetter i Cafe Corner.
I første halvdel af 1700-tallet levede en mand i Tersløse, der hed Rasmus Larsen. Han blev stamfar til en vidtforgrenet slægt, der har haft afgørende betydning for udviklingen i Tersløse sogn. Også i dag. Han var – viser det sig – samtidig far til den, der oprettede Det schouske Legat. Et legat der oprindelig indeholdt virkelig store penge, og som mange har haft glæde af i de 200 år det eksisterede.
Men indtil januar 2022 vidste ingen noget om Det schouske Legat: hvem, der havde stiftet det, hvordan pengene var tjent og hvorfor det lige var Tersløse sogn, der blev tilgodeset. To personer med tilknytning til Lokalarkivet har imidlertid gransket i gamle dokumenter og har fundet så meget, at det nu kan siges, at mysteriet om legatet er løst. Legatet indeholdt oprindelig 7 – 9 millioner kroner, omregnet til vore dages penge.
Udflytning af 12 gårde i Tersløse
Nogle af dem, der fik glæde af pengene som Det schouske Legat var en del af, var Rasmus Larsens børnebørn. De levede, da man begyndte at snakke om gårdenes flytning fra landsbyen ud på marken, den såkaldte udskiftning. Om udskiftningen i netop Tersløse ved vi forbløffende meget, måske fordi det var Holbergs gård, der stod for det. Der var store og små udfordringer, der skulle tages stilling til, f.eks. hvor mange læs møg en udflyttergård kunne forlange af de gårde, der blev liggende, hvor de måtte køre med møget, og ikke mindst hvem, der skulle køre det. Man skulle også tage stilling til hvor længe en udflyttet gård måtte høste æbler af et træ, der stod i haven hvor gårdens oprindelige havde ligget, og hvornår naboerne måtte høste. Små og store problemer skulle løses. Det vil Jørgen Mogensen fortælle om efter kaffepausen.
