Lørdag den 13. april 2024 er Folkekulturværkstedet Broby Gamle Skole vært for den anden af tre eftermiddage i år med kulturelle byttehandler, sang, musik, dans og historier.

Denne eftermiddag kan man blive en usædvanlig kulturoplevelse rigere sammen med de to kunstnere Miguel Utreras og Tippe Molsted, som mødes i en kulturel byttehandel, hvor vi skal danse, synge, høre historier og sange fra Chile og Danmark.

Miguel Utreras er fra Chile og bor i dag i Norge. Han er skuespiller, sanger, musiker og formidler af sin kultur som Mapuche – det oprindelige folk i Sydøst Chile.

Tippe Molsted fra Danmark er sanger, skuespiller, fortæller – daglig leder af Skælskør Billedskole. Tippe har i sin opvækst mødt mange af de gamle danske traditionsbærere og har lært sange, musik, danse og fortællinger af dem.

Under traditionerne flyder en fælles strøm.  Alle traditioner har nogle egenskaber, men vi har også nogle fælles elementer. Miguel og Tippe giver de særlige kendetegn fra de forskellige kulturer plads og lader de fælles elementer smelte sammen til et samlet kunstnerisk udtryk.

Arrangementet er det andet af i alt tre arrangementer – den tredje kulturelle byttehandel har den danske kultur i mødet med polsk kultur som tema.

Arrangementet starter kl. 13:30. Alle er velkomne.

Pris: 100 kr., børn og unge 5-18 år halv pris, børn under 5 kommer gratis med. Billetter i døren.

Pressefoto