Kulturcafé Ludvig har entreret med en række dygtige kunstnere, som i løbet af marts byder på musikalsk underholdning i topklasse.
Den 1. marts kl. 20 spiller Led Zeppelin Jam til en stående koncert. Med Alex Nyborg Madsen i spidsen leverer bandet et rockbrag med stor respekt for Zeppelin-historien.

Den 8. marts kl. 20 leverer The Bootles og Linda Gail Lewis et forrygende Rock n Roll History Show med udgangspunkt i The Beatles’ hits. Linda Gail Lewis er ingen ringere end Jerry Lee Lewis lillesøster.

Den 15. marts kl. 20 vil Erik Grip underholde med uddrag af den danske sangskat. Den landskendte visesanger kan i 2013 fejre 50 års scenejubilæum.

Den 24. marts kl. 11 serveres brunch og rock, denne gang med Morten Wittrock trio, som spiller en blanding af New Orleans rock n roll og 50er rock. Morten har bl.a. spillet sammen med Tamra Rosanes, Mike Tramp og Amin Jensen.
