Museum Vestsjælland afholder årligt på skift middelalderfestivaler i Ringsted og Kalundborg. Festivalerne og museets andre større events tiltrækker mange besøgende, og er en vigtig del af museets strategi om at levere gode kulturoplevelser til et bredt publikum. De ønsker at opprioritere dette arbejde yderligere, og derfor har de brug for dig, der kan planlægge og gennemføre en festival – både med sans for detaljen, det store overblik og interaktionen med de mange aktører og frivillige. De forestiller sig, at du har erfaring både med eventplanlægning og formidling, og er vant til at arbejde på tværs af fagligheder. Festivaler og events planlægges i samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen, og hører organisatorisk hjemme i deres enhed Formidling og kommunikation.
De ønsker sig en eventkoordinator, der er nytænkende og inddragende, og som kan og vil medvirke til udviklingen af deres events og aktiviteter. Så har du visioner og erfaringer med event- og projektledelse samt kulturformidling, og kan du både lytte og lære, men også udfordre dem på gængse opfattelser og tilgange, er du lige den, de søger.
Til jobbet som eventkoordinator hører også rollen som overordnet frivilligkoordinator for de frivillige i Museum Vestsjælland, hvoraf mange er tilknyttet deres events og festivaler. Derudover skal du fungere som lokalkoordinator for Kalundborg Museum. Lokalkoordinatoren er bindeled mellem Museum Vestsjælland og de lokale samarbejdspartnere. Koordinatorens opgave er at sørge for, at den daglige drift fungerer. Med til opgaven hører desuden at planlægge og i nogle tilfælde også udføre formidlingsaktiviteter på museet.
De forventer at du:
• Har dokumenteret erfaring med event- og projektledelse – gerne fra kulturområdet
• Har bred erfaring med projektstyring – herunder budget- og målopfølgning
• Har erfaring med udvikling og afholdelse af events og aktiviteter – gerne fra kulturområdet
• Er stærk både i mundtlig og skriftlig kommunikation
• Har let ved at samarbejde på tværs af museets mange fagligheder og med deres mange eksterne samarbejdspartnere
• Er struktureret og trives i en omskiftelig hverdag, hvor arbejdsopgaverne skifter mellem rutine og ad hoc
• Har gyldigt kørekort til personbil
En baggrund som middelalderhistoriker eller middelalderarkæolog er en fordel, men ikke et must.