Den 18. september kl. 14 er der traditionen tro mostgudstjeneste i Niløse præstegårdshave.

I år kommer folkemusikduoen Ravdal og spiller. Ravdal er en moderne folkemusik-duo, bestående af Tobias Dahl, klaver og Nathasja Vosgerau Hansen, violin. Gruppen spiller skandinavisk folkemusik og beskriver sig selv som “Nordisk folkemusik iklædt nye klange, med dansede rytmer og medlevende anekdoter om musikken”. Det bliver uden tvivl festligt.

Som altid vil der være æblekage og kaffe efter gudstjenesten, og mulighed for at moste egne æbler. Og mon ikke der bliver bål i haven med skumfiduser til børnene.

Læs mere på dianalundkirker.dk

Foto: ABW