Puk Damsgård Andersen er født den 18. september 1978. Hun er dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Siden 2006 har Puk Damsgård Andersen boet i henholdsvis Pakistan, Afghanistan og Cairo. Fra 2011 har hun arbejdet som udenrigskorrespondent for DR1 med base i Beirut. Hun har udgivet flere bøger, bl.a. I 2015 udgav Puk romanen ”Ser du månen, Daniel” som beretter den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat.
Nu udgiver Puk Damsgård Andersen endnu en bog, ‘Arabica’ som udkommer d. 9. november 2020.
I Arabica krydser Puk Damsgård sit eget spor på en rejse i det Mellemøsten, som i mange år har dannet rammen om hendes liv og arbejde. Undervejs møder hun en kvindelig yemenitisk læge, og et venskab opstår på tværs af grænser og forskelligheder. Arabica er Puk Damsgårds personlige beretning om at finde sit spejlbillede i en yemenitisk kvinde. Det er en fortælling i konstant bevægelse om at være grænsegænger i sit eget liv – og om, hvordan verdens befolkning trods krig, fjendebilleder, religion og pandemier er forbundet til hinanden på tværs af tid og grænser.
Du får også mulighed for at hilse på Puk, for hun besøger Svegård Bog & ide – Legekæden den 13. november 2020 mellem kl. 16.30-17.30.
Grundet COVID-19 bliver der ikke serveret kaffe og kage.