Af Lene Schøtt
Mit første år
Et år er nu næsten gået, mit første år som selvstændig.
Fra jeg tog springet og sagde mit faste job op og dermed sagde JA til det der var mit sjæls kald, er tingene gået virkelig stærkt. Det har ikke været uden bekymringer om det nu ville gå alt sammen, om jeg kunne få klienter, om der ville komme penge nok ind osv. Men det gået rigtig godt.
Jeg troede i starten at det skulle gå endnu hurtigere, men jeg har også fundet ud af, at tingene er nødt til at udvikle sig i et tempo der matcher mig selv.
Der skal være overensstemmelse imellem troen indvendig og det der sker udvendigt i klinikken. overensstemmelse imellem hoved og hjerte
Tak til hjemmeplejen
Jeg nyder at have mine vagter i hjemmeplejen, selvom jeg i starten synes det var irriterende, at det var nødvendigt, det skulle jo gå hurtigt. Men jeg er nået frem til, at jeg er enormt taknemmelig for mit vikar job i hjemmeplejen. Jeg er taknemmelig for mine skønne kolleger, der altid tager imod mig med et smil og sætter pris på mig.
Uden hjemmeplejen havde jeg ikke haft roen til at lade troen vokse. Så et stort tak skal også lyde til jer.
Tak til alle mine klienter
Der skal også lyde et stort TAK til alle mine klienter. Når jeg tænker tilbage har der været mange igennem mit behandlerrum og mange har allerede fundet frem til mig i min klinik eller er fuldt med mig. Nogen kommer igen efter lang pause.
Jeg er dybt taknemmelig, for uden alle jer ville min drøm ikke være mulig.
Til sidst
Til sidst vil jeg ønske alle, der læser med, en glædelig jul og et fantastisk og lykkebringende nytår.
Jeg kan ikke udtrykke, hvor meget jeg glæder mig til at springe ind i 2025.
Lene Schøtt er indehaver af Hel med terapi i Dianalund Centret, som har specialiseret sig i healing og kropsterapi.