Søndag den 13. februar 2011 kommer Mick Øgendahl og Rasmus Heide til Sorø for at præsentere deres nyeste film Alle for én. Filmen har Rutger Hauer i rollen som über-skurk.
Filmen er en folkekomedie a la Blå mænd med et krimiplot. Plottet er efter sigende ikke filmens hovedstyrke.
Udover den legendariske internationale skuespiller medvirker bl.a. Kurt Ravn, Jonatan Spang og Rasmus Bjerg.
Mick Øgendahl og Rasmus Heide er i Victoria Teatret fra kl. 18.45 og indleder filmen, som starter kl. 19.00.