Af Lene Schøtt, Hel med terapi

Et behandlingsforløb er en række behandlinger, for at komme ned til roden af problemerne.

Når du er i et behandlingsforløb sker der mange ting undervejs.

Du vil ofte føle en lettere forværring de første par gange, hvorefter det så småt letter.

Dette sker fordi din krop giver slip på bl.a. spændinger, følelser, gammel sorg, fortvivlelse osv. Det føles nyt for din krop at give slip på gamle mønstre og det kan føles som utryghed.

Når vi slipper noget gammelt og skaber plads inden i os, vil det i starten føles som et tomrum. Man mærker det ofte som gamle følelser og mønstre der dukker op igen kortvarigt. Følelsen varierer selvfølgelig alt efter hvor meget, hvor dybt og hvor længe du har gået og gemt på tingene. Vores forsvarsmekanismer er der for at beskytte os hvis noget er så svært at vores psyke ikke kan kapere det, men når vi er klar skal vi også give slip og det er her det bliver svært.

Det er lige her vi kan få lyst til at løbe fra følelserne, gemme dem væk igen og blot gå tilbage og gøre som vi plejer. Hvis vi gør det, går det som regel i sig selv, i en kortere periode, vi får det jeg kalder “brandslukket” vores problemer. Vores udfordringer vil ofte komme tilbage. Vi kan sagtens fortsætte dette mønster resten af livet, og blot få behandlet vores udfordringer igen og igen. Men vi rykker os ikke nogen steder. Det er blot det vi kalder at symptom behandle.

Når vi vælger at blive i det svære og blive nysgerrige på hvad der sker indeni os, kommer vi dybere ind til kernen. Vi får gjort plads til nye muligheder, vi opdager at det ikke behøver at være så sort hvidt, nye muligheder springer ud. Men ligesom en græsplæne der begynder at få ukrudtsdræber og gødning, ser du ikke effekten efter en dag, ofte skal der gå en længere periode, da ukrudtet først skal dræbes før det kan blive plads til nyt smukt græs. Det er præcis det samme med et behandlingsforløb.

Læs mere her:

mekanismer i kroppen når du er i forløb – Hel med Terapi

Pressefoto