Tag med på en vandring i den ydre og indre natur, en opdagelsesrejse i at finde det store i det små. Du vil blive guidet trygt igennem hele forløbet af friluftsvejleder og mindfulnessinstruktør Peter Ovesen, og kan derfor give slip på dagligdagskontrollen.

Turen vil være en ‘her og nu’-oplevelse af en ny måde at være i naturen og livet, en lille oase af fred, et forfriskende bad i sansning og nærvær. Samtidig giver turen inspiration til, hvordan du kan arbejde videre med at skabe plads i dit liv til nærende frirum af nærvær – og ikke mindst hvordan naturen hjælper os med at finde ro og indre fred. 

Turen starter med et oplæg og en meditation, hvorefter vi begiver os ud på en sansevandring i den smukke natur omkring Maglebjerg og slutter af med en fælles refleksion.

Det kræver kun et åbent sind at være med, tøj efter vejret, evt. myggeværnemidler og så skal man kunne vandre i langsomt tempo i kuperet terræn i 3-4 km.

Det sker den 14. september kl. 13 ved Bålhytten, Maglemosevej 3, 4295 Stenlille.

Læs mere og tilmeld dig her:

https://naturparkaamosen.billetexpressen.dk/event/sheet/meditation-og-sansevandring-5E2A6CB54E1C438F90A6AA2BE210271A#69971

Foto: ABW