Torsdag d. 11. januar 2024, kl. 19.30, har Sorø og Omegns Højskoleforening arrangeret foredraget ”MED LIV OG DØD I MENNESKETS HÆNDER” v/tidligere formand for Etisk Råd Jacob Birkler.

Ny bioteknologi giver os stadig flere muligheder. Muligheder for at skabe liv og afslutte liv. Men hvor går den etiske grænse, når vi tager livet i egne hænder? Er vores syn på mennesket under udvikling eller afvikling? Fokus rettes mod de mange etiske dilemmaer affødt af ny bioteknologi – og ikke mindst hvordan disse dilemmaer bedst håndteres. Aktuelle etiske temaer inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med særlig fokus på de mange etiske dilemmaer, der opstår ved livets begyndelse og afslutning.

BLIV MEDLEM AF HØJSKOLEFORENINGEN
Højskoleforeningens arrangementer er kun for medlemmer. Medlemskab kan købes ved indgangen til 150 kr. for HELE sæsonen + 50 kr. i gebyr pr. foredragsaften inkl. kaffe/kage—eller 450 kr. inkl. gebyr for alle sæsonens
7 foredragsaftener. Medlemskortet skal medbringes hver gang.

Mødeaftenerne afholdes på Sorø Gymnastikefterskole, Topshøjvej 50, 4180 Sorø.

Læs mere om foreningen og arrangementerne på:
www.soroe-hojskoleforening.dk