Kammerkoret Cantemus giver koncert på søndag den 8. september kl. 15.30
Hvis der overhovedet er noget om spøgelseshistorierne på Tersløsegaard (men der er der nu nok ikke!), så vil Ludvig Holberg fra det overjordiske træde ind i sine egne stuer som gespenst for at nyde koncerten den 8. september kl. 15.30. For Holberg elskede musik. Han spillede selv både fløjte, violin og gambe og arrangerede utallige koncerter i ”Collegium Musicum” og ”Det Musikalske Societet”.
På søndag er det kammerkoret Cantemus, som giver koncert på Tersløsegaard. Cantemus er latin og betyder: ”lad os synge”, og det har koret gjort siden 1985. Fra starten har det været et seriøst arbejdende klassisk kammerkor, der gerne synger såvel kernerepertoiret af danske sange og salmer som større værker af f.eks. Händel, Dvořák, Brahms og Fauré.
Cantemus har i efteråret 2017 fået ny dirigent, Jørgen Graven Nielsen. Han er uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium og har undervist på Nordjysk Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Sjællands Kirkemusikskole. Ved siden af sin undervisning har han dirigeret en række kor og orkestre.
Dirigentskiftet har betydet et nyt repertoire og fokus på andre facetter af korarbejdet. Cantemus har netop indspillet to værker, nemlig et Te Deum for kor og blæserkvintet af korets dirigent Jørgen Graven Nielsen, samt et helt nyt arrangement af Gabriel Fauré’s Messe Basse, også for kor og blæserkvintet. Disse værker uropførte koret i februar måned.
Gammel vin på nye flasker
Koncerten på Tersløsegaard kan passende kaldes som ”Gammel vin på nye flasker”, fortæller korleder Jørgen Graven Nielsen. Musikken, som koret optræder med, består nemlig af gamle elementer i ny iklædning.
Det kan for eksempel være tekster af den danske barokdigter Ambrosius Stub med samtidige melodier, men i spritnye arrangementer. Her vil man kunne høre koret folde sig ud i to forskellige afdelinger.
Første afdeling består af musik fra barokken. Koret optræder desuden med en afdeling Bellman-sange i nyere arrangementer af svenske komponister. Endvidere synges bl.a. tekster af Shakespeare i nye fortolkninger samt nogle af de kendteste baroksalmer, nemlig Kingos ”Sorrig og glæde” og Brorsons ”Op al den ting, som Gud har gjort”. Både tekster og musik er underholdende, munter, sørgmodig og indimellem fyldt med galgenhumor. Det hele lægger sig fint ind i Holbergs tid med forskellige afstikkere til tiden før og helt op til nutiden.
Søndag 8. september kl. 15.30
Sæsonafslutning: Musik fra Holbergs tid: koncert med kammerkoret Cantemus.
Entré 100 kr.
Reservation tilrådes: post@tersloesegaard eller tlf. 7446 6770 (telefonsvarer)
Internettet – eller ?
Læs her hvad evigt-aktuelle Holberg mener:
Meget kan siges i favør af denne opfindelse. Viden som før var indskrænket til få personer, er nu bleven almindelig. På den anden side kan det indvendes, at den lethed og magelighed, som det fører med sig, forårsager stor ulejlighed. For verden bebyrdes nu med en uhyrlig mængde unyttige tekster, så folk opfylder deres hjerner med vidtløftig lærdom og hverken giver sig tid eller middel til at tænke over hvad de læser. Ligesom man kan invitere så mange gæster ind i sit hjem, at man knapt selv har plads til at være der, så kan man opfylde sin hjerne med så mange fremmede meninger, at man intet rum har til egne tanker.
Deraf flyder samtidig den virkning, at hvor kyndige folk førhen skrev for at oplyse verden, styres trafikken nu af kræmmere, der beflitter sig på at udgive, ikke hvad der er nyttigst, men hvad der er efter de flestes smag…
Sådan skrev Ludvig Holberg i 1748 (her gengivet i nænsomt moderniseret sprog). Jamen, Holberg kendte da ikke til internettet, google, facebook og amazon? Nej, hans tekst handler om bogtrykkernes gennembrud med det utal af bøger, pamfletter og aviser, som dengang oversvømmede markedet….
