Bibliotekerne inviterer børn på 8-12 år til at male skyer i anledningen af Sorø Historiske Festival – på Sorø Bibliotek den 28. juni og på Dianalund Bibliotek den 29. juni. Begge dage kl. 10-11.30.
De fleste børn elsker at kigge op mod himlen og finde figurer i skyerne. Nu får de chancen for at male dem – med kyndig vejledning fra Mette Tingholm, der er kulturkonsulent i Sorø, kunsthistoriker og forfatter til bøger om kunst for børn. Med inspiration landskabsmalerier og andre spændende skyer fra kunsten, maler man sine helt egne skyformationer og prøver at eksperimenterer med forskellige maleteknikker.
Hvis man har lyst, kan man få sit maleri udstillet i Sorø eller Dianalund.
Sorø Bibliotek har arrangeret workshoppen i samarbejde mellem 1664-1862 Sorø Historiske Festival, som i år har tema om skyer – fordi guldalderens malere og ikke mindst digter B.S Ingemann fandt stor inspiration i skyerne og deres rejse hen over himlen.
Kom med på en maleworkshop og vend blikket opad!
Workshoppen er for børn i alderen 8-12 år. Forældre og bedsteforældre er også velkomne. Det er gratis at deltage, men man skal booke plads (til børnene) på www.soroebib.dk eller på biblioteket. Husk praktisk tøj, der kan tåle en malerplet eller to.