I skarp konkurrence med Holbergteatret, der højlydt øvede til sommerens stykke i det tilstødende lokale, holdt levemanden og debattøren Mads Holger foredrag på Værkerne den 5. marts 2014. Det var Sorø Konservativ Ungdom, der havde inviteret, og lokalet var fyldt med KUere fra Sorø og omegn. Udgangspunktet for foredraget var Mads Holgers seneste bog Bladguld om de kulturløse 00’ere, som formanden for Sorø KU Carsten Seindal Eilertzen lagde ud med at citere fra.
Den sociale arv
Bogen handler især om tabet af dannelse, og første del af foredraget i Sorø omhandlede smertensbarnet folkeskolen. “Den danske folkeskole er vores største kulturinstitution – det er også den ringeste,” sagde Mads Holger, der som konservativ meningsdanner mener, at lektier, disciplin og kontante krav er essentielle for at kunne opnå dannelse og selvforsørgelse.
Det er en kendsgerning, at Danmark i dag er blandt de dårligste lande til at bryde den sociale arv, og det er netop på grund af en folkeskole, hvor enhver får lov at sejle sin egen sø. Mads Holger ser det som en kæmpe konservativ opgave, at færre blive tabt i skolen. Alle skal ikke kunne det samme, men alle – også de socialt udsatte – skal have mulighed for at lære.
Den konservative meningsdanner udpegede det som et stort problem, at flertallet af lærere stemmer ræverødt. Når over 80 % af journalisterne også stemmer på venstrefløjen, bliver den opvoksende generation nærmest hjernevasket.
Mads Holger benyttede lejligheden til at fortælle lidt om hvordan han blev en af de få borgerlige meningsdannere i Danmark. Det startede som bekendt med Berlingske-bloggen Den sidste romantiker og Radio24syvs debatprogram Skriftestolen. Men debattøren fik sin ilddåb, da han sommeren 2013 skrev en kronik til Politiken, hvor han tillod sig at kritisere de “liberale”. Det blev startskuddet på en hidsig debat mellem konservative og liberale, der siden er blevet kaldt “Slaget om Herning”, fordi Herning blev gjort til symbol på de økonomisk velfunderede, men i konservative øjne kulturløse liberale.
Konfliktsky Konservative
Det var første gang i umindelige tider, at de ideologisk konservative satte sig igennem i Danmark. Af samme grund undrede det radioværten, at den vilde debat tilsyneladende var gået hen over hovedet på mange af de unge Konservative, der mødtes på Hindsgavl Slot i august 2013. Debatten fyldte både mainstreammedierne og Facebook, men det var med Mads Holgers udtryk kun partisaner og ikke partisoldater, der deltog på konservativ side, til forskel fra de delvist uniformerede liberale.
Den ideologiske krise for Det Konservative Folkeparti fyldte i det hele taget meget på mødet i Sorø. Mads Holger citerede sociologen Henrik Dahl for på Hindsgavl at have sagt, at den største udfordring for De Konservative er småborgerlighed. Hvis man skal løfte sig ud over de famøse 4% kræver det, at man tør tage slipset på, og at man vil kæmpe. Ægte konservative er mennesker, der tør skille sig ud fra mængden, men lige nu kan “skoene ikke blive flade nok”, som han sagde.
Den lokale vælgerforeningsformand Sofie Ullerup Torpegaard nævnte kanonen som eksempel på, at Det Konservative Folkeparti tør være ideologiske. “En god ting, men en enlig svale”, replicerede Mads Holger, der til stor moro for de voksne partisoldater blandt publikum beskrev Konservative som “mennesker i grimme grønne vindjakker, der deler bolcher ud på stationen.“
Gin & Tonic, tak
På Hindsgavl bemærkede Mads Holger en udtalt mangel på korpsånd. Ingen evner tilsyneladende som Konservative at stikke hinanden i ryggen. Også på Hindsgavl var der uanede mængder af illoyalitet og bagtaleri. En KU’er blandt publikum ville vide, om ikke splid og nid er den naturlige konsekvens af, at man ikke er enige om andet, end at skatten skal ned?
Det er en meget vigtig – også værdipolitisk – sag at få sænket skatten til et menneskevenligt niveau, mener Mads Holger (og forsamlingen lød til at være enige om at 40% må være maksimum). Men der skal mere til. Økonomien er kun det ene ben, kulturen er det andet.
Hvor Liberal Alliance kun kan tilbyde vælgerne gin, og Dansk Folkeparti kun tilbyder tonic, bør De Konservative servere begge dele. Nok nærmer C sig spærregrænsen, men meningsmålinger har vist, at partiet ligger øverst som det folk næsthelst vil stemme på. Hvis partiet tør gå på to ben, er der altså håb forude.
Afstandtagen til DF
Herefter var der livlig debat, hvor flere kommentarer fra de overvejende nationalkonservative KU’ere drejede sig om indvandring. Mads Holger konstaterede tørt, at der er masser af problemer med indvandring – “det har selv Politiken erkendt nu, så må det ligesom være stadfæstet”. Men han mener også, at kulturradikalismen er meget farligere for nationen end indvandringen. For når dannelsen er bortskaffet, hvad er der så egentligt tilbage for muslimerne at erobre?
Sofie Ullerup Torpegaard bemærkede, at partiet gerne vil være den pæne dreng i klassen og frygter at blive sammenlignet med de i konservative øjne grove DF’ere. Her var svaret, at der bør kunne findes en tredje vej mellem Det Radikale Venstres kulturvandalisme og DFs hårde retorik. Konservative bør ikke definere sig negativt, som DF gør ifølge Mads Holger: Vi elsker vort land – vi hader ikke udlændinge, er vel synspunktet, skønt det ikke var de ord foredragsholderen brugte. Dog sammenføjede han uden tøven DF og det forkætrede udtryk “islamofobi”.
En KU’er undrede sig over frygten for kulturradikalismen. Alle vestlige lande har jo massive problemer med ikke-vestlig indvandring; det er ikke forbeholdt befolkninger med PH-lamper over spisebordene. Mads Holger påpegede, at kulturradikalismen jo bare er et lokalt udtryk for senmodernismen, som har fejet hen over vesten som helhed.
Moderat optimisme
En anden KU’er ville vide, om vi kan bygge kulturen op igen? Arven er formøblet – det er svært at viderebringe noget, man ikke selv har fået overleveret, men Mads Holger er alligevel moderat optimist. Dekonstruktionen sluttede i 90’erne; der var simpelthen ikke mere at knuse. Det næste projekt må derfor blive konstruktivt, og det spirer langsomt, men sikkert, forudser Mads Holger: “Jeg kender en generation der fik at vide, at de skulle holde kæft og læse deres lektier. De voksede op til at ryge hash og bruge vores penge på efterløn. Man kan sige meget dårligt om 68erne, men det lykkes dem at få lavet samfundet fundamentalt om i deres levetid. Det kan lade sig gøre!”
Mads Holger er født 1977 og dermed en repræsentant for den første generation, for hvilken globaliseringen blev virkelighed. Eksempelvis kostede en flybillet til Paris eller London tidligere flere tusinde kroner – pludselig kunne man flyve for 300 kr., og Mads Holger har da også været vidt omkring navnligt i den arabiske verden og i Rusland.
Rejseoplevelserne har været øjenåbnende. Globaliseringen har således – kontraintuitivt – hjulpet til at genrejse konservatismen herhjemme. ”Vi rejser ud og finder ud af at verden omkring os er ekstremt konservativ. Folk i andre lande er – i modsætning til danskere – både meget nationale, religiøse og familieorienterede.”
Alt i alt er Mads Holger optimistisk omkring det konservative projekt – blot håber han det på et eller andet tidspunkt bliver kanaliseret ind i Det Konservative Folkeparti.
