Gigtforeningens Vestsjællandskreds inviterer til et arrangement på Kongebroen ved Støvlet Katrines Hus tirsdag den 27. august 2024 kl. 16.45.
For os danskere er mad en del af rigtig mange sociale fællesskaber, vi inviterer venner/familie til kaffe og kage, frokost, middag eller andet.
Mad skaber hygge og fællesskaber.
Vi lever i et land, hvor ensomhed desværre bliver en større og større udfordring uanset aldersgruppe. Rigtig mange mennesker oplever ikke det fællesskab, det giver at være sammen med andre mennesker, men sidder ofte alene det meste af dagen.
Poul Christoffersen fra Cafe Intro vil holde et oplæg omkring ”måltider og fællesskaber”. Han har ansvaret for Cafe Intro, der drives af frivillige, hvor alle kan komme ind og få en snak og en kop kaffe eller noget af cafeens andet udvalg.
Kristian Egebæk formand for Røde Kors Slagelse vil holde et oplæg om ”ensomhed”, og hvordan vi alle kan være med til at gøre en forskel.
Fællesskaber skaber trivsel og livsglæde.
Der vil blive serveret en let anretning og lidt at drikke på sejlturen.
Gigtforeningen glæder sig til at se dig – også selvom du ikke er medlem.
Tilmeld dig her senest den 20. august
Kontakt Gitte Ørris ved allergier på ga@gigtforeningenvestsjaelland.dk eller på 50473145 ml. 8-12