Madame Nielsen besøger Sorø Bibliotek torsdag den 2. november med foredraget ’VANDRING OG SKRIFT’.

Aftenens emne er vandringen, vandringen som skrift, og hvordan skriften bliver vandring. Det handler om at indskrive sig i landskabet og om den store verden, som vi kender fra Madame Nielsens værker ’Invasionen’ (2016) og ’Alverdens-vandringerne’ (2019).

Denne særlige aften fejrer vi Madame Nielsen som en af Sorøs egne, en lokal heltinde i det omkringliggende landskab, med hendes seneste roman ’Efter tiden’ (2023), som udgør den fjerde del af Pentagon smeltet-serien. Og mon ikke om der også bliver tid til at høre om Vandringen til Løve og Brøgger?

Madame Nielsen vil undervejs læse op fra de tre bøger, og det glæder vi os til at lytte til og opleve. Forfatterforedraget foregår på Sorø Bibliotek kl. 19.00-20.30, og du kan købe billetter samt læse mere på soroebib.dk eller i appen ’biblioteket’.

Madame Nielsen – pressefoto