Sorø Bibliotek skyder 2025 i gang i selskab med forfatter Madame Nielsen og hendes anmelderroste ‘dødsværk’ Dødebogsblade. Under titlen Nytårskur med Madame Nielsen fejres året, livet, døden, litteraturen og alt det indimellem d. 30. januar, flankeret af et glas alkoholfri bobler.
Forvandlingernes skrift
Et foredrag med Madame Nielsen er ikke bare et foredrag. Det er en stemningsfuld oplevelse og en kuldkastelse ind i afkroge af vores fysiske og åndelige verden.
Madame Nielsen giver denne aften Sorø et indblik i værket, der indeholder dagbogsskrifter fra hendes og hendes forgængere epoker. Dødebogsblade, der har taget anmelderne med storm, rører ved livet og døden på tværs af forfatterens forvandlinger. Forfatteren, der blandt andre har givet kulturlivet og litteraturen Den Navnløse, Helge Bille og Claus Beck-Nielsen.
Der er en både kunstnerisk og litterær oplevelse til publikum denne aften. Madame Nielsen folder med egen stemme en dragene metamorfose ud, der rammer læseren lige i hjertet.
En gave til soranerne
Dette arrangement er blevet til som en gave til soranerne i forlængelse af december måneds julekalender “Kvinder i Sorø”. Bag låge nr. 24 var kvindeskikkelsen Søens Blodrøde Blomst, der var udvalgt og formet af Madame Nielsen. Og i forlængelse heraf opstod Nytårskur med Madame Nielsen torsdag d. 30. januar kl. 19-20:30.
Arrangementet foregår på Sorø Bibliotek og er gratis. Der skal bookes gratis billetter på Sorø Biblioteks hjemmeside www.soroe.bib.dk