Foråret er kommet og det ses tydeligt i den farverige udstilling, der i marts måned bryder gallerigangen på Sorø Bibliotek.
Månedens udstiller er billedkunstneren Stella Elkjær, der har arbejdet indenfor kunstverdenen i 18 år. Man genkender hendes værker på alle hendes skønne farver og hendes måde hvorpå hun bygger billedet op. Stellas billeder afspejler tit hendes humør, men hun får også sin inspiration fra naturen. Hun elsker naturen og bruger meget tid i skoven og ved vandet, hvor hun fanger inspirationen fra naturens egen sammensætning af farver. Stella har ingen ideer når hun går i gang med at male. Hun vælger en grundfarve, starter med den og så går hun ellers i gang med at sætte farver sammen, og tilsætter løbende lidt effekter, hvilket gør, at ikke to billeder er ens.