Sorø Bibliotek og Hauchs Physiske Cabinet deltager, når købstaden fejrer kyndelmissen den 25. januar.
På biblioteket kan man høre fire guitarsolokoncerter kl. 18-20. Lars Kristian Sørensen fortolker danske og udenlandske sange krydret med anekdoter. Henning Weisdorf spiller egne og andres sange. Dorte Wentzer fortolker Katie Melua, og Per Damsbo Andersen spiller med udgangspunkt i country, blues og jazz.
På Hauchs Physiske Cabinet kan man lære om glassets forunderlige egenskaber, når det demonstreres, hvordan glas afbøjer og drejer lyset. Der er forestillinger kl. 18.30, 19.30 og 20.30.