Nye borgerlige oplyser i en pressemeddelelse, at byrådsmedlem i Sorø, Johannes Lumholt, er blevet udpeget til partiets landbrugs- og miljøordfører. Han er én af i alt 9 ordførere i det nye parti, som har Pernille Vermund i spidsen.
”Det er en positiv udvikling, hvor Nye Borgerlige modnes, efterhånden som flere mennesker bidrager med at fortælle om Nye Borgerlige og partiets politik. De er alle sammen gode folk med grundigt kendskab til de områder, de får ansvaret for, og med store ambitioner og visioner for Danmark”, fortæller partiformanden.