MOKALA indretning er et lokalt indretningsfirma, der kan levere indretningsydelser indenfor alle kategorier. Indehaver Mette Skjoldan er også optaget af det lokale samarbejde som medlem af erhvervsnetværkerne EDUR (Erhvervsnetværk under Dianalund Udviklingsråd) og Sorø Erhvervsnetværk (dækker alle kommunens virksomheder).

Mette Skjoldan. Privatfoto.
Mette Skjoldan. Privatfoto.

“Det er vigtigt ikke blot at være med i de forskellige netværk der er, men også at vi gør noget aktivt for at hjælpe hinanden lokalt. Hvilket jeg også tror og kan se, at rigtig mange gør allerede. F.eks. med mulighed for tilkøb af gavekort i Sorø. Eller Dianalund Centrets indsats med at lave gode arrangementer og kampagner. Og det må vi blive ved med, selvom der er konkurrence om kunderne fra bl.a. internethandel”, siger Mette Skjoldan.

“Vi skal passe på os og vores erhvervsliv. Så støt en lokal erhvervsdrivende og de lokale butikker. Jeg har i nogen tid nu indsamlet visitkort fra en del lokale både virksomheder og butikker, til uddeling til hvem der måtte have brug for hjælp. Der kommer også lidt visitkort i min postkasse fra tid til anden, som jeg lægger i “Lokalkassen”. Så når der afholdes møder, eller der kommer gæster i mit hjem, er der mulighed for lige at tage et visitkort til en lokal skøn butik eller virksomhed med hjem.”

Det har allerede virket, og alle er velkomne til at kopiere ideen eller sende visitkort til Mette Skjoldan.

erhverv-og-butikker-soroe-og-dianalund