Lokalarkivet i Dianalund åbner igen den 11. juni kl. 13-17. Der er håndsprit, engangshandsker og markeringer i gulvet med opfordring til at holde afstand, oplyser arkivleder Jørgen Mogensen:
Hele den store og omfattende event om Dianalund og Ruds Vedby under 2. Verdenskrig, med foredrag, ekskursioner og fyraftensmøder er jo droppet. Men udstillingen er intakt. De få, der nåede at se den, inden vi lukkede, roste den meget. Så gå ikke glip af denne enestående mulighed.
Der er mulighed for at vi kan lave private omvisninger for grupper, hvis det ønskes. Der er også mulighed for fortsat at købe bogen ”Dianalund Besat 1940 – 45” af Pierre Rasmussen.
Af de effekter, vi har udstillet kan nævnes en stengun, originale ”spisesedler” fra dagblade, Fotos af frihedskæmpere, et hus i dukkehusstørrelse fra Karsholte, som det var indrettet dengang, en brudekjole, en håndgranet og meget, meget andet.
Der er gratis adgang.