Så er årets august-program klar og billetsalget er åbent! Løvehave Koncerter glæder sig til fire sommerkoncerter med skøn musik. Igen i år lægger en perlerække af fantastiske kunstnere vejen forbi.
Koncerterne er som altid søndage i august kl. 16.00, men i år har de hele tre forskellige koncert venues, med to koncerter i Løvehavehus, en børnekoncert på Sorø Kunstmuseum og en Mad & Musik-aften i Alsted Forsamlingshus. Til den koncert sælges der kun 100 pladser, da der skal være plads til servering af den skønneste sensommermenu.
Den 4. august spiller Szymon Nehring en solo-recital med romantisk musik af Chopin og Schumann.
Den 11. august byder i samarbejde med Sorø Kunstmuseum på de unge talenter i Zapolski Kvintetten præsenteret af den fra P2 og DR’s ‘Den Klassiske Musikquiz’ kendte Mathias Hammer.
Den 18. august samles fire af de bedste klassiske sangere i Danmark til en storslået koncert med smuk musik af Mozart, R. Strauss, R. Wagner, G. Pucinni, Verdi m.fl.
Den 27. august kommer 10 af de dygtigste strygere fra tre af landets bedste orkestre – Danmarks Radio Symfoniorkester, Det Kgl. Kapel og Cph Phill – og spiller et vidunderligt program med musik af Mozart, Grieg og Carl Nielsen. Det er efter denne koncert, at kok Thomas Nielsen serverer en lækker sensommermenu.
“Musik og Mad aftenen er et helt nyt koncept, som vi glæder os meget til”, fortæller Ida Nystad.
“De to koncerter i Løvehavehus bliver de allersidste i Løvehavehus, da vi skal flytte i løbet af sommeren,” tilføjer Magnus Wenzel Most.
De glæder sig begge meget til dette års august-sæson.
I kan læse meget mere om de fire koncerter og bestille billetter her: www.løvehave.dk.