Er du nysgerrig på børnehjemsbørns oplevelser? Så kom torsdag d. 26. januar, når antropolog Stine Grønbæk Jensen gæster Sorø Bibliotek med sin bog om børnehjemsbørns erindringer.
Genbesøg på barndommens sovesale
I bogen ”Livtag med fortiden: Når børnehjemsbørn erindrer” tager antropolog Stine Grønbæk Jensen os med, når tidligere børnehjemsbørn som voksne har opsøgt deres journaler på Rigsarkivet, genbesøgt barndommens sovesale og landskaber, forsøgt at finde frem til forældre og søskende, de aldrig har kendt, dannet nye fællesskaber på internettet og skrevet digte og bøger om deres erindringer.
En lokal forsker fortæller
Stine Grønbæk Jensen er ekstern lektor hos Københavns Universitet og bosiddende i Sorø. Hendes primære forskningsområder omhandler subjektive erfaringer, livshistorier og erindringer knyttet til sociale indsatser i den danske velfærdsstat. Torsdag d. 26. januar kl. 15:00-16:00 på Sorø Bibliotek holder Stine Grønbæk Jensen foredrag om sin bog ”Livtag med fortiden,” hvor der stadig er ledige pladser.
Arrangementet er gratis at deltage i, men kræver en billet som kan købes via bibliotekets hjemmeside eller på biblioteket i Dianalund eller Sorø.
Vide Verden – Lokale Stemmer
Foredraget ”Livtag med fortiden” er planlagt som en del af konceptet Vide Verden – Lokale Stemmer. Et projekt hvor vi lærer af hinanden i lokalsamfundet ved at sætte fokus på lokal viden, engagement og udvikling. Vi planlægger fortsat nye arrangementer, hvor vi blandt andet får besøg af tre kunstnere fra kunstergruppen ’12 Soranere’ torsdag d. 9. februar.