Lions Sorøs traditionsrige Nytårskoncert i Sorø Klosterkirke finder sted søndag den 12. januar 2025. Lions Sorø er glade fora t kunne præsentere Ivan Pedersen sammen med Danmarks Næstbedste Trio: Sten Rasmussen, Troels Skovgaard og Søren Skov.
Ivan P. og Danmarks Næstbedste Trio har netop fejret 25-års jubilæum, så vi kan glæde os til en kirkekoncert med et virkelig sammenspillet band med sans for dynamik, nærvær og finesse i detaljen.
Sorø Klosterkirkes altid veloplagte Drengekor indleder med en minikoncert under ledelse af Merethe Lammert Køhl Hansen og Pelle Nyhuus.
“Det er en af dansk musiks helt store sangskrivere, vi har haft held til at engagere. Det er ikke repertoiret fra tiden som pop-ikon, vi skal høre – den markante musik-begavelse anslår selvfølgelig fortsat let tonerne på den medrivende facon, men et stort katalog er kommet til af kunstnerens nye melodier, der ledsager de tankevækkende tekster om livets mange tildragelser. Indimellem få vi nok også prøver på trioens fortolkninger af nogle af de store udenlandske sing- og songwriteres perler,” siger Morten Lau Smith, formanden for koncertudvalget hos Lions.
Bestil billetter nu
Lions Sorø Nytårskoncert i Sorø Klosterkirke søndag den 12. januar 2025
kl. 16.00. Dørene åbnes kl. 15.00
Ivan Pedersen og Danmarks Næstbedste Trio
Billetterne kan købes på Sorø Bykontor og på billetten.dk.
https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/129241
Billetterne koster kr. 250,- plus gebyr.