Den ny bestyrelse er tiltrådt og har et stort ønske for det kommende år: At folk og foreninger ansøger om midler til gavn for hjælpearbejde kommunalt og regionalt.
“Vi indsamler penge til gavn og støtte lokalt, nationalt og internationalt. Jeg kunne godt tænke mig mange kvalificerede ansøgninger om midler fra foreninger, grupper eller personer i Sorø og omegn. Fælles for ansøgningerne er, at de har et ønske om penge til at dække et behov af social, almennyttigt eller humanitær art. Eller med andre ord: At gøre en forskel for andre”, siger præsident Henrik Bøll Larsen.
Interesserede, der ønsker midler til at gøre en forskel for andre, kan sende en ansøgning til soroe@lions.dk
Husk at beskrive projektet og vedlæg et budget samt kontaktoplysninger.
Lions i Sorø støtter ikke, hvor det offentlige yder støtte og heller ikke uspecificerede driftstilskud. Det samme gælder for projekter, som har klare politiske, religiøse eller missionerende formål.
Lions Danmark og Lions International modtager støtte fra Lions i Sorø til projekter inden for ungdomsudveksling, forebyggelse af misbrug, aktiviteter i 3. verdens lande, katastrofehjælp, sygdomsbekæmpelse og meget andet.